Top

Menu

Aktiviteter

ICF Danmark arrangerer løbende workshops, webinarer, netværksarrangementer og coaching konferencer.

En del af ICF’s filosofi er, at coachen hele tiden skal efteruddanne sig. Det giver vi mulighed for lokalt, og der findes masser af muligheder internationalt.

ICF Global Events

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

ICF udviklingsforløb for professionelle coaches – 3 møder

26. oktober 2016 kl. 14:30 - 17:30

1560DKK – 3120DKK

Kære coach,

Hermed inviteres du til at deltage i et udviklingsforløb for professionelle coaches. Forløbet er for dig, der ønsker at udvikle dig som coach og lære af og med andre coaches. Forløbet gennemføres over tre eftermiddage i perioden september-november 2016 og afholdes i Expands lokaler på Amager – A.P.Møllers Alle 9.C, 2791 Dragør.

Mål

Der arbejdes i netværket med egen faglig udvikling, fordybelse og læring på vej mod ”next level” og med en praksisorienteret, uhøjtidelig tilgang til coaching. Rammerne for vores coaching vil være ICF’s 11 kernekompetencer og ICF’s etiske regler.

Det får du på forløbet:

  • Nye perspektiver på coaching og det der virker i udviklende samtaler
  • Supervision – nye forståelser, nye vinkler og nye måder at se ”svære sager” på
  • Forståelse af ICF’s 11 kernekompetencer
  • Faglig opdatering
  • Læring af og med gruppen og udvikling af dig som coach

Målgruppe

Certificerede og ikke certificerede coaches på vej mod ”next level” – ACC og PCC niveau.

Form

Møderne vil bestå af:

  • Erfarings- og siden sidst runde. Hvad optager dig lige nu som coach? Hvilke udfordringer står du overfor? Hvilke ønsker har du til egen udvikling?
  • Supervisionsdel med coaching, hvor deltagerne på skift får mulighed for at modtage og give supervision og feedback
  • Faglig udviklingsdel , hvor vi med afsæt i artikler og andet vil have fokus på vores faglige udvikling og læring. Indholdet af den faglige udviklingsdel vil vi beslutte fra gang til gang.

Vi søger om CCE-godkendelse for de 3 netværksmøder – i alt 9 timer. Dette vil forudsætte, at du har deltaget på alle 3 netværksmøder. De 9 timer kan ikke medregnes som mentor-coaching.

Praktisk

  • Møderne afholdes i mødelokalet på A.P. Møllers Allé 9C, 2791 Dragør.
  • Der er gratis parkering og bus 35 går direkte fra lufthavnen.
  • Der serveres frugt og kaffe/te/vand i forbindelse med møderne.

Datoer efteråret 2016 – hver gang klokken 12.30-15.30:

  • 1 – Onsdag 26. oktober 2016
  • 2 – Onsdag 23. november 2016
  • 3 – Onsdag 11. januar 2017

Din plads er bekræftet, når deltagergebyret er betalt.

Begrænset deltagerantal – gruppestørrelse vil være på 8-10 personer.

Mødeledere   

Inger Maaløe: Inger er PCC-certificeret coach og har arbejdet med coaching i såvel private som offentlige organisationer og har trænet ledere i coaching siden 2003. Inger arbejder i dag i den finansielle sektor med ledercoaching, karrierecoaching og stressforebyggende styrkebaseret coaching.

Inger er uddannet systemisk coach fra Dispuk i 2006 samt EMCC-certificeret i individuel coaching og teamcoaching via Attractor i 2008. Inger tog PCC fra Expand i 2012 og har godt 1300 coachingtimer bag sig. Inger er mangeårigt medlem af EMCC og ICF og var i bestyrelsen for ICF i 2011-13. I efteråret 2014 afløste Inger Michael som formand for ICFs etiske komite.

Michael Skjøt: Michael er PCC-certificeret coach og har arbejdet med coaching i organisationer siden 2003. Fra sin ACC-certificering i 2007 og frem til i dag har Michael logget 2.700+ timers coaching overvejende som business- og executive coach, teamcoach, samt som mentorcoach for coaches.

Michael har 20-års lederbaggrund fra Maersk og SAS og har siden 2007 haft sin egen virksomhed ”Skjoet”, der arbejder med lederudvikling og coaching. Michael har undervist i coaching siden 2008 og har arbejdet med mentorcoaching siden 2011. ICF Danmark: bestyrelsesmedlem 2009-2011, Præsident 2011, Formand etisk komité januar 2012-juni 2014.

Har du behov for at vide mere om udviklingsforløbet, er du meget velkommen til at kontakte:

Inger på inger@maaloe.com eller tlf. 2080 4485  

Michael på ms@skjoet.net eller tlf. 2048 6378.

Detaljer

Dato:
26. oktober 2016
Tidspunkt:
14:30 - 17:30
Pris:
1560DKK – 3120DKK

Sted

Expand
A.P. Møllers Alle 9 C
Dragør, 2791 Danmark
+ Google Maps